Har du brug for inspiration til din frie tid?
Kulturskolen er en aftenskole, som tilbyder folkeoplysende voksenundervisning i Lyngby-Taarbæk Kommune, Helsingør og Halsnæs kommune. Administrationen har til huse i Espergærde, mens vores kursus aktiviteter kan findes rundt i alle 3 kommuner. Alle er velkommen uanset hvilken kommune man er bosiddende i.
Kulturskolen udbyder i 2023 mere end 250 kurser og foredrag, hvor vi har tilknyttet 70 kompetente undervisere, som står klar til at invitere dig inden for i kulturskolens verden, hvor de deler ud af deres viden, passion og evner.
Kulturskolen er optaget af at tilbyde et pusterum og en plads til at tænke, tale og dygtiggøre sig alene for fornøjelses skyld. Hos Kulturskolen kan du derfor deltage i højaktuelle debatter, højskoler og foredrag, få udvidet din verden med et sprogkursus, holde dig i form på et af vores mange motionshold, udleve din kreative skabertrang eller mærke glæden ved musik- og sangundervisning.
Den frie tid og hvordan vi bruger den, vil Kulturskolen give inspiration til. Hvis du selv har ideer til et kursus hører vi også meget gerne fra dig. Vi kan kontaktes alle hverdage mellem kl. 9.00 og kl. 13.00 på tlf 4025 05 72 eller på mail cfl@outlook.dk