Kurser og foredrag 2020

Kulturskolens retningslinjer ifm. coronavirus Opdateret 24. september 2020

Kulturskolen er åben, og vi er glade for at byde dig velkommen til et efterår med en palette af kurser, foredrag, rundvisninger og workshops. Det er sikkert for dig at gå på aftenskole hos Kulturskolencfl. Vi følger naturligvis myndighedernes og kommunernes anbefalinger og tilrettelægger vores aktiviteter, så du kan føle dig tryg ved at indgå i sociale fællesskaber hos os.

Afholder I stadigvæk foredrag? Ja, det gør vi, men vi følger kommunernes anbefalinger. Kulturelle arrangementer eller lignende, der afholdes steder hvor publikum i det væsentligste sidder ned, er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. I hele landet må der maksimalt deltage 500 personer i et sådan arrangement, inkl. personale og optrædende. Til alle vores foredrag tages der de nødvendige forholdsregler, så anbefalingerne om afstand og hygiejne overholdes. Det kan f.eks. betyde, at vi har nedsat deltagerantallet og/eller har ændret stoleopstillingen.

Tak for din hjælp Når du deltager i undervisning hos os, beder vi dig følge sundhedsmyndighedernes generelle råd om forebyggelse af smitte: Hold afstand, vask/sprit hænder, host eller nys i dit ærme, begræns fysisk kontakt og bliv hjemme, hvis du er syg. Vi anbefaler også, at du ikke møder op lang tid inden din undervisning begynder, men kun til tiden for at begrænse antal mennesker på de enkelte undervisningssteder.

Af hensyn til din og vores underviseres sikkerhed har vi derudover indført en række ekstra retningslinjer for at sikre, at al undervisning foregår i trygge rammer. Vores lokaler lever op til anbefalingerne om kvadratmeter og/eller afstand, så der kan sikres den anbefalede afstand mellem deltagere. 

Det er vigtigt, at du vasker eller spritter hænder, når du træder ind og ud af undervisningslokalet – medbring selv håndsprit. Medbring eget udstyr, f.eks. yogamåtte, og mød op omklædt til undervisningen. Det er op til den enkelte, om man ønsker at bruge mundbind.

På vores bevægelseshold overholdes anbefalingerne vedrørende plads på 4 m2 per person. Der kan gælde yderligere, specifikke retningslinjer for enkelte hold og fagområder. Når du tilmelder dig en aktivitet, vil du blive kontaktet direkte, hvis der er yderligere informationer om forholdsregler. Hvis der sker ændringer i forbindelse med din undervisning, vil du ligeledes blive kontaktet direkte.

Vi følger situationen omkring covid 19 tæt og opdaterer retningslinjerne løbende hvis nødvendigt. Kulturskolen katalog forside.jpg

dof