Eco-print Lær at trykke direkte med blade, stængler og blomsterdele på stof
Tilmeld
På to dage får du indblik i de basale principper i ecoprint, der giver "naturlige" farver med alle de muligheder og begrænsninger det indebærer. Vi starter med et prøvetryk, så du kan tage dine egne planter med og se, hvordan de klarer sig i processen.
Vi fokuserer på at lave tydelige tryk med farver fra plantedele alene og/eller kombineret med forskellige bejdser. Du får mulighed for at kombinere ecoprint med pigmentfarver, hvis du har lyst. Du kommer til at arbejde på uld, silke og papir og får mulighed for at trykke et projekt efter eget valg.
Det sidste print får du helt selv lov til at bestemme. Måske du selv har et hvidt tørklæde eller et stykke stof, du vil printe på? Der er også mulighed for at købe stof til et pudestykke, vægstykke eller tørklæde, hvis du har mere lyst til det. Kurset er for dig, der vil have en grundig indføring i principperne og har lyst til at arbejde videre hjemme. Vil du begynde hjemme kræver uld og silke ikke det store batteri af ingredienser til bejdse - derfor er det vores primære fokus her på grundkurset.
Vi gennemgår
- Klassisk ecoprint med materialet rullet stramt om en rundstok
- Hvilke planter og plantedele, der egner sig til ecoprint
- Hvordan bejdse kan fremkalde de naturlige farver fra planterne og forskellige måder at gøre det på
- Hvordan forskellige tekstiler tager imod tryk
- Hvordan man tager hånd om trykket efter dampning
- Sandwich teknik med hjælpestof til at farve baggrunden eller lave mønstre
- Masser af tips og tricks til at komme helskindet igennem processen
Dag 1
- Teori og prøvetryk med egne planter
- Tryk på uld/silke med farvet medløber, så planterne præsenteres på en farvet baggrund
Dag 2
- Tryk på japansk papir
- Tryk efter eget valg (tørklæde, pudestykke, vægstykke eller hvad du har lyst til)
Kurset lægger op til, at du selv kan arbejde videre i dit køkken eller værksted og eksperimentere med både planter og farver. Du får materialer til øvelserne (undtagen det sidste tryk), te, kaffe og kage. Madpakke medbringer du selv.
"Tak for en fantastisk weekend i ecoprintens tegn.
Du er en fantastisk lærer, grounded, grundig, rolig, tålmodig, generøs og
dygtig! Jeg fik lært en masse nyt og blev inspireret med mange nye
muligheder til at fortsætte min vej.
Og ikke mindst citronmånen var den bedste kage jeg har spist længe :-D"
Skriver Cecilia, der har været på et 2-dages grundkursus
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25058
- Første møde:
- 18.10.25 kl. 09:30
- Sidste møde:
- 19.10.25 kl. 09:30
- Mødegange:
- 2
- Lektioner:
- 18
Pris
- Almen
- DKK 1800,00

Karoline Lawatz
Karoline er selvstændig tekstilkunstner. Home Page
Det er enormt sjovt at arbejde med ecoprint, for der er så
mange variable, og det kan være mere eller mindre umuligt at kopiere et
vellykket tryk. Så finder man selvfølgelig ud af, at noget virker bedre end
andet, men stadigvæk: det er hver gang spændende og ofte overraskende hvad der
kommer ud af damperen.
Karoline er meget inspireret af både japansk og nordisk æstetik og forsøger for
det meste at opnå forholdsvis enkle udtryk med få virkemidler