Fra skår til skønhed: Lær mosaikkens kunst med Anne Bjørkmann

Mosaikkursus i glas og porcelæn med Anne Bjørkmann

Dyk ned i mosaikkens farverige verden på dette to-dages kursus for begyndere og let øvede. Med fokus på glas og porcelæn lærer du at skabe unikke kunstværker ved hjælp af teknikker som klipning med mosaiktang og sammensætning af forskellige materialer. Kurset ledes af den erfarne mosaikkunstner Anne Bjørkmann, der deler ud af sine over 20 års ekspertise.

🧰 Hvad lærer du?

  • Grundlæggende mosaikteknikker fra bunden
  • Klipning af porcelæn og glas med mosaiktang
  • Valg af baggrundsmaterialer og designidéer
  • Fugning og færdiggørelse af dine mosaikker

Kurset byder på masser af inspiration og mulighed for at slippe fantasien løs i arbejdet med mosaik.

 Medbring

  • Forklæde eller tøj, der må blive beskidt
  • Sikkerhedsbriller eller briller uden styrke
  • Madpakke til frokost
  • Evt. egne gamle kopper og tallerkener til genbrug

Alle øvrige materialer samt kaffe, te og lidt sødt er inkluderet i prisen.

Underviser Anne Bjørkmann er en erfaren mosaikkunstner med over 20 års praksis i at skabe både figurative og abstrakte værker. Hun arbejder primært med upcyclet porcelæn, glas og naturmaterialer, hvilket giver hendes kunst en unik karakter og bæredygtig tilgang.

Ud over sit kunstneriske virke er Anne også coach, terapeut, healer, urtekone og ayurveda-konsulent. Anne har en særlig evne til at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor deltagerne kan udfolde deres kreativitet og finde ro gennem mosaikkens håndværk.

Du kan læse mere om Anne og hendes arbejde på hendes hjemmeside abmosaik.dk eller følge hende på Instagram og Facebook.

Undervisningssted

Espergærde Station
3060 Espergærde

Praktisk information

Hold nr:
25065
Første møde:
21.02.26 kl. 10:00
Sidste møde:
22.02.26 kl. 10:00
Mødegange:
2
Lektioner:
12

Pris

Almen
DKK 1600,00
  • Lørdag 21.02.26 kl. 10:00 - 14:00

    Sted: Espergærde Station

  • Søndag 22.02.26 kl. 10:00 - 14:00

    Sted: Espergærde Station

Anne Bjørkmann

Jeg har haft en passion for mosaik så længe jeg kan huske. Antonio Gaudis skønne mosaikker i Barcelona var noget af det første der vakte min interesse. 
 
Jeg er fascineret af, hvordan man kan forvandle gamle potteskår, glasskår, strandsten og andre materialer om til ny genbrugskunst, ligesom jeg elsker at lege med de smukke farvede glasmosaikker, skabe billeder og sætte nyt liv i gamle møbler.
 
Når jeg arbejder med mosaik, så glemmer jeg ofte tid og sted og rejser indad. Udover at være i det legende, skabende rum, som vi er i alle kunstarter, så er der så meget symbolik i mosaik arbejdet i forhold til det her med at sætte ting sammen på en ny måde, at samle skårene, at gøre noget helt igen. Og det at sætte de mange små brikker sammen giver en ro og en følelse af at blive hel, at blive helet.
 
Og samtidig har jeg mærket i fx arbejdet med dyre portrætterne, at jeg får mulighed for at give en stemme til alt det, der ikke rigtig får en stemme i vores menneske dominerede verden.
 
Efter i mange år at have eksperimenteret med mosaik, drog jeg i 2015 til Ravenna, mosaikkens by. Det var en mangeårig drøm der gik i opfyldelse med en uges kursus hos Luciana Notturni på Mosaic School of Art. 
 
Udover at lære den traditionelle måde at lave mosaik på fra en af de dygtigste lærere indenfor faget, fik jeg også vakt min interesse for mosaikkens fascinerende historie.
 
Siden har jeg været på kursus hos mosaikkunstner Stephanie Chatelet fra Fany Mosaique i Nimes i Sydfrankrig og senest lært at lave mosaikportrætter hos Carol Shelkin.
Jeg arbejder med mange materialer. Glas, sten, skifer, bladguld, marmor, genbrugsmaterialer som mursten, tallerkerner, krukker og kopper samt ting jeg finder på stranden og på loppemarkeder.
 
Siden 2014 har jeg løbende holdt mosaikworkshops, og har derfor stor erfaring med at undervise i mosaik kunsthåndværket.

 abmosaik.dk  Instagram og Facebook.