Billedkunst-workshop for børn Med kunstner Sofie Børsting

Drømmer du om at fordybe dig i tegning og maling, og har du lyst til at bruge sommerferien på at udfolde din fantasi og skabe din egen kunst? Så kom og vær med på en hyggelig og inspirerende billedkunst-workshop med den professionelle kunstner Sofie Børsting.

Sammen skal vi undersøge naturens former, farver og stemninger – og bruge dem som inspiration til vores egne værker. Vi tegner og maler blade, blomster og frugter og andet spændende fra naturen og ser på alle farverne der gemmer sig f.eks.  i et blad. Vi bruger vores øjne til at se med – og vores hænder til at omsætte det, vi ser, til tegninger og malerier.

Vi arbejder både med opgaver og med plads til frie idéer, hvor du selv kan vælge, hvad du har lyst til at skabe. Det handler ikke om at tegne perfekt – det handler om at være nysgerrig, eksperimentere og finde din egen streg.

Fokus for ugen er:
– Kreativ fordybelse i sommerferiens rolige rammer
– Fællesskab og inspiration fra hinanden
– Naturoplevelser og kunstnerisk udtryk
– Grundlæggende teknikker i tegning
– At have det sjovt, mens vi lærer og skaber

Alle er velkomne – uanset om du er helt ny eller allerede elsker at tegne og male. Sofie Børsting skaber et trygt og legende læringsrum, hvor alle børn bliver mødt dér, hvor de er.

Praktisk info:
• For børn i alderen (7–12 år) Det kræver at man kan koncentrer sig, derfor er alderen en vejledning.
• Underviser: Sofie Børsting, professionel kunstner
• Medbring blyant, papir og evt. en skitsebog
• Vi arbejder med akvarelfarver – gerne gul, blå og rød som basis
• Du er velkommen til at tage andre materialer med, du kan lide at arbejde med fx ecoline     blæk oliekridt og akvarel blyanter
• Husk madpakke – vi sørger for hyggen
• Pladserne er begrænsede, så tilmelding er nødvendig

Kom og vær med til 3 dage fyldt med kunst, fællesskab og kreativ glæde!


Undervisningssted

Espergærde Bibliotek
Kløvermarken 12
3060 Espergærde

Praktisk information

Hold nr:
25014
Første møde:
6.08.25 kl. 11:00
Sidste møde:
8.08.25 kl. 11:00
Mødegange:
3
Lektioner:
12

Pris

Børn og unge under 18 år
DKK 200,00
  • Onsdag 6.08.25 kl. 11:00 - 14:00

    Sted: Espergærde Bibliotek
    Kløvermarken 12

  • Torsdag 7.08.25 kl. 11:00 - 14:00

    Sted: Espergærde Bibliotek
    Kløvermarken 12

  • Fredag 8.08.25 kl. 11:00 - 14:00

    Sted: Espergærde Bibliotek
    Kløvermarken 12

Sofie Børsting

Danish visual artist Sofie Børsting is based in Raadvad close to Copenhagen and educated from the Royal Danish Academy/ Design in 2003. Sofie Børsting | artist | Raadvad 40 k, 2800 Kongens Lyngby  Sofie Børsting | artist | Raadvad 40 k, 2800 Kongens Lyngby