Sommerhøjskole i mosaikkens glæder

Brænder du efter at lære mosaikkens magi at kende? – Savner du at bruge dine hænder og kreativitet? – Længes du efter at komme i fordybelsens flow? – Har du lyst til at folde kreativiteten ud sammen med andre? Så kom på et stemningsfyldt og lærerigt sommerkursus med mosaikkunstner & haveentusiast Birthe Hyldborg.

Vi kan både arbejde udenfor og indenfor – alt afhængig af sommerens vind og vejr. Pris er eksklusiv materialeudgifter men Inklusiv kaffe/the og let frugt/snack. Der vil desuden være madudgift til middag onsdag aften, hvis du ønsker at deltage. Mellem 5 og 8 voksne deltagere.

Sommerkurset er som en højskole, blot sover du i din egen seng. Vi synger morgensang. Der vil være et dagligt inspirationsoplæg om mosaik, fordybelse og kreativitet. Du kan frivilligt deltage i små benspænd og øvelser for at udfordre din kreativitet med mosaik. Birthe viser de grundlæggende teknikker og processer og fortæller om de forskellige materialer og metoder, der kan bruges. Undervejs får du råd og vejledning både praktisk og kunstnerisk efter behov. Alle skal lære noget forskelligt, og der er plads til dig om du er nybegynder eller erfaren.

Onsdag aften er der mulighed for at deltage i en fælles middag i Birthes kolonihave. Her vil samtidigt være en rundvisning i, hvordan du kan bruge mosaik i haven. FORUDSÆTNINGER:Lyst til at lege, lære og udforske er det eneste du behøver at have med. Du kan deltage, uanset om mosaik er helt nyt for dig, eller du medbringer en kurv fyldt med erfaringer.

MEDBRING

Praktisk tøj og sko du står og går godt i. Handsker, hvis du synes. Drikkedunk, frokost, resten er åbne sanser og godt humør. Der vil undervejs være god kaffe og te på kanden.

Hvis du vil upcycling, og du har særlige ideer til projekter, så husk at tage den brugsgenstand med, der skal have nyt liv. Har du fundet nogle skatte der skal fortælle historier i mosaikkerne så tag også med.

AFMELDING

Evt. afmelding kan ske op til 2 uge før kurset. Derefter refunderes pengene ikke, men du er velkommen til at give din plads til en anden. Har du spørgsmål eller er mere nysgerrig kontakt cfl@outlook.dk. Velkommen til nogle dejlige og kreative dage i sommersol.





































Undervisningssted

Mosail Studio Vanløse
Jernbane Allé 97, baggård, hus 9
2720 Vanløse

Praktisk information

Hold nr:
24090
Første møde:
1.07.24 kl. 09:30
Sidste møde:
5.07.24 kl. 09:30
Mødegange:
5
Lektioner:
10

Pris

Almen
DKK 2750,00
  • Mandag 1.07.24 kl. 09:30 - 17:00

    Sted: Mosail Studio Vanløse
    Jernbane Allé 97, baggård, hus 9

  • Tirsdag 2.07.24 kl. 09:30 - 17:00

    Sted: Mosail Studio Vanløse
    Jernbane Allé 97, baggård, hus 9

  • Onsdag 3.07.24 kl. 09:30 - 17:00

    Sted: Mosail Studio Vanløse
    Jernbane Allé 97, baggård, hus 9

  • Torsdag 4.07.24 kl. 09:30 - 17:00

    Sted: Mosail Studio Vanløse
    Jernbane Allé 97, baggård, hus 9

  • Fredag 5.07.24 kl. 09:30 - 17:00

    Sted: Mosail Studio Vanløse
    Jernbane Allé 97, baggård, hus 9