Lær at tufte med Tuftinderne

På workshoppen lærer du at lave dit eget lille vægtæppe ud af garn. Til dette bruges en Danellanål, som er en dansk opfindelse tilbage fra 1930erne og en sand kærlighedshistorie. Og med denne kan man tufte!

Du vil få en introduktion til tuftning, og får lov at prøve kræfter med dit eget lille værk fra ende til anden. Når vi er færdige, vil du have dit helt eget lille tufteri med hjem, klar til at hænge på væggen.

 

Hvorfor tuft? At tufte er en teknik til at lave tæpper. Det kan sidestilles med punch needle og rya, men når du tufter er det med Danellanålen i hånden.

Du arbejder på et lærred af hessian, og tegner med garnet. Motivet er dit og former sig løbende under nålens og håndens samarbejde. Værket får et lurvet udtryk, og kun fantasien sætter grænsen. At tufte kræver ingen forudsætninger og er for alle. Garnrester er guld

 

Hos Tuftinderne er vi glade for bæredygtighed, og alle vores tufterier laves udelukkende med garnrester. Vi elsker garn og tufter med alt. Uld, bomuld og akryl mm. giver forskellige teksturer og effektgarn giver sjove detaljer. Tag eventuelt dine egne garnrester med, og lad dem blive en del af dit lille værk. På denne workshop kommer I til at møde Tuftinde Sofie, og hun glæder sig helt vildt.

Til denne workshop sørger hun for at der er materiale så du selv kan sætte en ramme op, der ligger en låne-nål klar, og hun har masser af garn du kan tufte med.

Undervisningssted

Espergærde Bibliotek
Kløvermarken 12
3060 Espergærde

Praktisk information

Hold nr:
24060
Første møde:
23.05.24 kl. 17:00
Mødegange:
1
Lektioner:
4

Pris

Almen
DKK 550,00
  • Torsdag 23.05.24 kl. 17:00 - 20:00

    Sted: Espergærde Bibliotek
    Kløvermarken 12