Pojagi værk

På dette weekendkursus vil du lære at sy et pojagi / bojagi-inspireret patchwork til et vindue eller som et værk til væggen.

Pojagi er en koreansk syteknik som traditionelt syes i hånden og af stofrester. Teknikken kendetegnes ved at sømmene er skjult på både for- og bagside. 

På dette kursus vil vi sy en lignende teknik på symaskine, hvor vi udelukkende syer små firkantede stykker stof sammen.

Kurset er for dig, der har god tålmodighed, symaskineerfaring og som ønsker fordybelse i skabelsen af noget anderledes. Vi kommer til at bruge vores intuition, når vi skal udvælge den rette farvekombination. Det er okay, hvis resultatet ikke bliver perfekt eller helt lige. Det må godt se håndlavet ud. Det er håndarbejde med sjæl og sanselighed, der er værd at passe på.

Efter en lille guide vil alle hver især sy en prototype i form af et mini-værk til væggen for på den måde at komme igennem alle processerne, herunder:

  • Pojagi / bojagi-inspirerede sømme syet på maskine

  • Udvælgelse af den rette farvekombination, der taler til din mavefornemmelse

  • At lægge et patchwork-puslespil kontrolleret kontra intuitivt

  • Løbegang

  • Oplægning

  • Tips til at gøre syprocessen nemmere

Efter syning af den mindre prototype, er det muligt at gå i gang med dit eget pojagi / bojagi-projekt afhængig i af tiden. Du bedes på forhånd opmåle og skrive ned, hvor stort du ønsker dette.

Alt afhængig af tempo og størrelsen på dit mini-værk, kan det ikke garanteres, at du står med et færdigt resultat efter kurset.

Vi holder frokost mellem kl. 12-12.30

Kursisterne bedes medbringe:

  • Symaskine, Nyt, arvet eller genbrugt vævet bomuldsstof, som er vasket (vigtigt) og ikke for tykt. F.eks. sengetøj, lagner, herreskjorter og poplin. Ved køb af nye tekstiler kan du med fordel gå efter certificeringer såsom GOTS eller Oeko-tex. Husk at medregne stofforbrug til prototypen.
    Husk at farverne skal gå godt i spænd med hinanden, jeg anbefaler ikke at anvende mønstret/spraglet stof, for at holde udtrykket enkelt.

  • En god skarp sysaks.

  • Standard bomulds sytråd som matcher dit medbragte stof, og som ikke er for tykt. Alternativt sort eller hvid tråd, alt efter om du primært syer i mørkt eller lyst stof.

  • Opsprætter.

  • Malertape (vigtigt det er malertape)

  • Knappenåle.

  • Målebånd. Evt. En målestok.

  • Tegneredskaber.

  • Stofkridt.

  • Universal symaskine nåle til egen maskine, hvis der skulle blive brug for udskiftning.

  • Evt. En pind eller en mindre rundstok af træ, hvis du gerne vil have noget at hænge mini-værket/prototypen på.


Praktisk information

Hold nr:
7634
Første møde:
13.05.23 kl. 10:00
Sidste møde:
14.05.23 kl. 10:00
Mødegange:
2

Pris

Almen
DKK 975,00
  • Lørdag 13.05.23 kl. 10:00 - 15:30

  • Søndag 14.05.23 kl. 10:00 - 15:30

Louise

Pojagi kursus og syguide (ugokumovement.dk)        

Jeg hedder Louise A. og står bag instagramprofilen @arvestykke. Som person er jeg æstetiker ud til fingerspiderne og oprigtig interesseret i en bæredygtigere og mere nær tekstilbranche.
Jeg har en baggrund som tekstilformidler fra Håndarbejdets Fremme og Designteknolog fra KEA.

Jeg skaber i krydsfeltet mellem design og kunsthåndværk ved at gøre kreative idéer til virkelighed. Navnet “Arvestykke” opstod da jeg syede en rumdeler bestående af et arvestykke fra min bedstemor. Titlen er samtidig en påmindelse om, at vi skal værne om tekstilerne og sætte større pris på historierne de bærer med sig.