Kulturskolens online forfatterskole med forfatter Helle Højland + forfatterskole for øvede
Tilmeld
E-skrivekursus for dig
der har skrevet en masse, men ligeså meget for dig der kun har drømt om at
skrive eller vil bruge den kreative skrivning til at styrke dine faglige
tekster. Du behøver altså ingen forhåndsviden bare en stor lyst til at prøve dig
selv af i spændende skriveøvelser og til at fordybe dig i arbejdet med de
grundlæggende teknikker i kreativ skrivning. Den enkelte kursist udvikler sig
fra sit sted og i sin genre.
I 32 uger vil du,
hver anden mandag inden klokken 9, modtage en mail med et oplæg og en
skriveøvelse, der tager udgangspunkt i en grundlæggende skriveteknik. Og hver
anden uge kan du, senest onsdag klokken 17.00, 9 dage senere sende en prosatekst
på op til 2000 typeenheder inkl. mellemrum. Du vil modtage en individuel
professionel elektronisk respons på din tekst fra vores dygtige underviser,
inden næste skriveøvelse sendes ud. I løbet af kurset vil du opnå en øget
bevidsthed om de grundlæggende teknikker i kreativ skrivning. Responsen, fra
kursets erfarne underviser, fokuserer på, at højne det der fungerer i din tekst.
Og på at du, efter endt kursus, har fået en ny bevidsthed om dit talent - men
også om dine skrivetekniske udfordringer. Kurset har en varighed af 16 + 16 uger.Du
skal regne med at bruge mindst 2 timer om ugen, på kurset.
Om Helle Højland: Hun
har undervist voksne, unge og børn i at skrive fiktion i knap 30 år. Debuterede
som romanforfatter i 1987 og har siden fået udgivet både fiktion og
faglitteratur. Men har også arbejdet med film, dramatik og lydfortællinger. Og
har igennem årene fungeret som personlig konsulent og responsgiver på en lang
række manuskripter. Uddannet BA i Film og medievidenskab med Litteratur https://hellehojland.dk/
Som kursist på Kulturskolens online
forfatterskole har du mulighed at tilmelde dig en workshop med fysisk fremmøde
i enten Halsnæs, Lyngby eller Helsingør. Her vil du møde din underviser Helle
Højland og de andre onlinekursister. Dagen bruges på skriveøvelser, danne skrivenetværk
og inspiration til, hvordan du kommer videre med netop din skrivning. Vi kommer
også til at tale om, hvad der skal til for at udgive en bog.
Praktisk information
- Hold nr:
- 23188
- Første møde:
- 28.08.23 kl. 09:00
- Sidste møde:
- 6.05.24 kl. 09:00
- Mødegange:
- 15
Pris
- Almen
- DKK 1190,00
